The Kooks

Der er ingen dikkedarer, når engelske The Kooks retter på guitarremmen og giver den gas på deres anden fuldlængde, ‘Konk’. Kun rendyrket, ærkebritisk poprock som vi lærte at elske den i de glade britpop-dage. I hvert fald har 90’er-notabiliteter som Dodgy, Ocean Colour Scene og Menswear ikke levet forgæves.

To ting kendetegner ‘Konk’: Den smittende spilleglæde hvormed de fire pjuskhårede briter leverer albummets 12 sange (+ det skjulte afslutningsnummer ‘All Over Town’), og den ultrakonservative fokusering på klassisk, melodidyrkende sangskrivningsdyder. Det sidste lyder måske som en anklage, men føles ikke nødvendigvis sådan, når først musikken spiller.

Indrømmet, der intet nyt under solen, og alle kneb er gennemtestede af utallige generationer af engelske musikere. Til gengæld skal man være noget af en kold skid, hvis man ikke lader sig besmitte af det træfsikre melodimageri på den ligefremme albumåbner ‘See the Sun’, førstesinglen ‘Always Where I Need to Be’ og den velsiddende guitarbasker ‘Do You Wanna’.

Omvendt er der en naturlig grænse for, hvor mange genkendelige cirkustricks man kan kapere. Og når den melodiske x-faktor mangler på numre som ‘Gap’ og den patetiske ‘Love It All’, så fristes man hurtigt til at afsikre remote controllen.

Og hvor lander vi så? Et sted mellem medium og medrivende. Ikke fordi The Kooks ikke forvalter deres britiske arvegods med både gejst og glød, men primært på grund af gruppens i længden lidt for ensidige udtryk.