The Sword

The Swords debutalbum, ‘Age of Winters’, var en ikke mindre end genial sammensætning af superb stonermetal og nørdtastisk kompromisløse fantasy-tekster. The Swords andet album, ‘Gods Of The Earth’ er… tjah end del mere af det samme, bare en 15-20 % dårligere end forgængeren.

Mens tekster og sangtitler med numre som ‘The Frostgiants Daughter’, ‘Fire Lances of the Hyperzephyrians’ og ikke mindst ‘Maiden, Mother & Crone’ stadig træder mås i al deres absurditet, så er sangmaterialet på ‘Gods of the Earth’ simpelthen ikke lige så opfindsomt og gennemarbejdet som på debuten. Riffs’ene klistrer ikke til hjernen i samme grad, og Texas-gruppen kommer i løbet af albummet til at gentage sig selv, både når det kommer til struktur og melodier.

Det er stadig glimrende eskapisme at dykke ned i The Swords overpumpede, testosterondrevne univers, og albummet gemmer også på et par kongeriffs af Conan-størrelse. Men den momumentale, ustoppelige kraft, der flød igennem ‘Age of Winters’ er bare ikke lige så stærk på ‘Gods Of The Earth’, og man får ikke helt den samme lyst til at iklæde sig lændeklæde, pandebånd og skumgummisværd og tage i Rold Skov for at dræbe dæmoner og jagte ungmøer.