Hess Is More

Mikkel Hess er en underlig fisk i det musikalske akvarium. Konservatorieuddannet trommeslager, anerkendt jazzmusiker og excellerende i finurlig elektropop. Nu er legebarnet, der hellere vil sætte sig mellem mindst to stole, frem for i bås, så på banen igen, med endnu en musikalsk hybrid.

Lytteren føres gennem stort set alle former og genrer indenfor elektronisk musik. Det sker i en nærmest konceptuelt opbygget plade, der retter fokus mod den nypuritanske fornægtelse af de laster, der trods alt definerer os som mennesker. Hess opremser alle de ting han aldrig har gjort, og omdefinerer minus-ord til plus-ord, i ironiske sangforedrag, der vil gøre selv den mest garvede spindoktor grøn af misundelse. Et fint kunstgreb.

Tre tracks er det blevet til på cd’ens sammenlagt 56 minutter, men de er til gengæld så også hver især sammensat af op til syv numre. Idéen er muligvis at få lytteren til at forholde sig til numrene i en sammenhæng frem for at zappe rundt imellem dem. Alt i alt virker det dog mere irriterende end befordrende, og taler på en måde en smule ned til lytteren.

Men ser man bort fra disse fiksfakserier, beviser Hess endnu engang sin nærmest overlegne musikalitet. Det mest imponerende er næsten, at den aldrig får lov at overskygge hans gode melodier og idéer. Og dem er der til overmål på ‘Denial’.