Flying Lotus

Hakkende, fuldfede synthtoner, skæve beats og små indfald der napper efter de fragmenterede melodier. Flying Lotus er ude med sit andet album, der placerer ham solidt i den gruppe af rytmemagere, der de sidste år har dyrket kreativ, instrumental hiphop for sin egen skyld: Folk som Dabrye og Daedelus, der blander akustiske instrumenter, samples og synthlinjer til en hørebøfs-egnet sonisk buffet.

Flying Lotus skærer dog sin egen kage, der ikke ligger i lag, men har ingredienserne til at hvirvle rundt mellem hinanden. Nok ligger der oftest nogle faste beats, et klappende eller tørt brummende basbeat, som den fastbagte skorpe omkring kagen, men indeni dukker vokalsamples op, der bruges rytmisk og melodisk, syrlige synths ætser tværs igennem, mens andre kalorietunge synthtoner svulmer op i munden, hvis ikke en tung bas får det hele til at blævre.

Rytmerne bliver hele tiden udfordret af kontrarytmer, nogle gange hvislende rytmer, der holder tempoet oppe, mens udsvævende melodilinjer trækker i den anden retning. Her er både vokalbaserede, melankolske tudekiks og toppen-af-låget, svingende festmåltider. Flying Lotus viser, at han sagtens kan udfordre pionerernes kokke-evner, så der er vel ikke andet tilbage at sige end god appetit.