Kings of Leon

Amerikanernes fjerde album skal vise, at den formidable forgænger ‘Because of the Times’ ikke var en tilfældighed, men at Kings of Leon vitterligt hører til i rockens superliga.

Gør de så det? Ja, sgu. Det skyldes ikke mindst, at sanger Caleb Followill synger røven ud af bukserne. Albummets to bedste numre, ‘Sex on Fire’ og ‘Manhattan’, er fremragende i kraft af gruppens melodisans, svedige samspil og Jared Followills eminente basgange, men hold kæft, hvor bliver de fulgt til dørs af Calebs stemme.

De stærke riffs og rullende guitarfigurer er ikke helt så fremtrædende denne gang. Til gengæld står omkvædene både skarpere og mere indladende end tidligere. ‘Use Somebody’ og ‘Be Somebody’ er potentielle stadion-baskere, som i mindre kapable hænder kunne være blevet en gang Bon Jovi-opskrab. ‘I Want You’ og ’17’ derimod bliver lovlig kælne for min smag.

Hånden på hjertet. Måtte jeg kun tage én Kings of Leon-plade med på en øde, strømforsynet ø, blev det ‘Because of the Times’. Men hvis dét var et musikalsk kvantespring for bandet, er det nye album en forfinelse af deres på én gang sofistikerede og hudløst energiske udtryk. Resultatet er, at amerikanerne med deres blanding af melodisk tilgængelighed og kompleksitet lige nu er klodens bedste bud på et yngre rockband, der uundgåeligt kan og vil erobre nye territorier uden at gå på kompromis med kunstneriske ambitioner og troværdighed.