Lambchop

Det ville være let at affeje Lambchops tiende studiealbum ‘OH (Ohio)’ som uskadelig baggrundsmusik sat i verden med det ene formål at please og behage. Det ville også være meget dumt, for selvom Kurt Wagner og den skiftende besætning i Lambchop i lidt over et årti har været leverandører af en jazzet og soul-inspireret variant af countrygenren, der unægteligt er overordentligt vellydende og uden særlig mange ridser i lakken, så er der altså langt mere på spil, end det lige umiddelbart lader til.

Lounge-stemningen og indtrykket af at have fundet det perfekte soundtrack til en parmiddag fornægter sig heller ikke denne gang, og det er meget smooth og poleret, når Wagners dybe croon ledsages af delikate korarrangementer, strygere og akustisk fingerspil, men det er altså også rigtig, rigtig godt. ‘OH (Ohio)’ er i besiddelse af en underspillet, varm og organisk skønhed, som ganske langsomt sniger sig ind under huden på lytteren. Wagner og hans denne gang otte mand store band formår ganske enkelt og uden de helt store armbevægelser at skabe besjælet americana, der er helt uden musikalske modhager, men som på intet tidspunkt mangler nerve.

Albummets ubestridte højdepunkt er mesterstykket ‘National Talk Like a Pirate Day’. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan gøres meget bedre. Man lytter med en klump i halsen og et skævt smil på læben. Det er ganske enkelt fremragende.