M. Ward

Lider sjælen af frostskader, kan det varmt anbefales at lade sig kyndigt behandle af M. Ward, som forvandler lyden af knitrende frost mod dit vindue til knasende ørkenjord under et støvet bildæk. På sit sjette album serverer Matt Ward en nøje afmålt folkblues, som hverken er unødigt skrøbelig eller påtaget excentrisk.

M. Wards sangskrivning er en opdatering af den klassiske amerikanske country og folk, og modsat mange af sine kolleger dyrker han ikke en lyd så tyst, at man kan høre et plekter falde til jorden. Men selv om Ward har et fuldt backingband med i studiet, er instrumenteringen arrangeret med nænsom hånd. Selv når der i numre som ‘To Save Me’ eksperimenteres med et fyldigt lydbillede og mariachi-guitar a la Calexico.

Det eneste, der ødsles med på ‘Hold Time’, er slidstærke og vanedannende melodier, sunget af Wards raspende, dovne, men særdeles nærværende stemme. Lyt blot til duetten ‘Oh Lonesome Me’ med Lucinda Williams og en ydmyg slideguitar eller den skarpt skårne ‘Rave On’.

Ligesom forgængeren ‘Post-War’ er ‘Hold Time’ et yderst behageligt album, der slingrer af sted med et overskud af gode idéer og musikalsk fornemmelse. Rul kalechen tilbage, træk skjorteærmerne op og, well, slå benene op i sofaen. Og nyd en gang prima ørkenstemning på langs.