Pet Shop Boys

Pet Shop er ved at udvikle sig til en levende anakronisme. For ganske vist har briterne været omkring forskellige hjørner af electropoppen samt forsøgt sig med musik til film og musicals. Men i bund og grund skriver den rutinerede London-duo stadig på den samme sang som i de glade gennembrudsdage i 80’erne – det tager lang tid at skrive den perfekte popsang.

Ovenstående skal ikke ses som en kritik men nærmere som en konstatering af, at der gælder andre spilleregler på ‘Yes’ end i populærmusikkens nutidige, stakåndede jagt på nye tendenser og genrebøjninger. Neil Tennant og Chris Lowe kender deres styrker og begrænsninger, og derfor er det største spændingsmoment i mødet med et nyt Pet Shop Boys-album primært, hvor god makkerparrets melodi- og tekstmæssige dagsform er.

På ‘Yes’ er der i første omgang ikke meget at udsætte på præstationen. I hvert fald fanger singleforløberen ‘Love Etc.’ effektivt interessen med signaturblandingen af ligefrem, højglanspoleret dansegulvsappel og en underliggende kølige synth-akkorder. Og ‘All Over the World’ følger trop med en mere ulmende lydside og et refræn, der vækker minder om 1996-hittet ‘Se a vida e (That’s the Way Life Is)’.

Pet Shop Boys store fordel er, at de sjældent skriver et virkelig dårligt nummer. Men det solide bundniveau skygger ikke helt for, at for få numre på ‘Yes’ hæver sig over det solide. Så duoens bedste bud på en den perfekte popsang ligger fortsat i fortiden.