Bat For Lashes

Imens Natasha Khan på sit debutalbum fortalte dystre godnathistorier, så beretter hun nu om sit skævvredne forhold til virkeligheden – men stadig både smukt, dragende og dramatisk. Selvom hun ikke har bevæget sig langt væk fra debutens lyd, så peger hendes numre alligevel mod noget nyt et sted i horisonten.

Den første single ‘Daniel’ glimter som albummets potentielle hit, der med sit tunge beat, 80’er-inspirationer og strygersektion smukt opsummerer alt det bedste fra Bat For Lashes’ avantgardepop-univers, imens det viser, at hun ikke har trippet på stedet siden debuten men også har bevæget sig ad nye veje. Og Khan kommer vidt omkring med både gospelkor, duet med Scott Walker og elektroniske beats. Netop de skarptskårne beats kan man takke de glade Brooklyn-drenge fra Yeasayer for, og det klæder Khans musik godt med en smule elektronik til at bryde det, der nogle gange truer med at blive lidt for velpoleret og genkendeligt.

Khans andet album er ambitiøst både musikalsk og konceptuelt, hvor hun udforsker dualisme-tanken og leger med den anden halvdel af sin splittede personlighed, der beskrives som hendes diametrale modsætning – en blond og destruktiv femme fatale. Hele iscenesættelsen af en alternativ personlighed er set før, både mere gennemført og vellykket, og i det hele taget er koncepttanken albummets store svaghed – især fordi den i bund og grund virker fuldstændig unødvendig for Khan, hvis musikalske parallelunivers har masser af indhold i sig selv.