Micachu and the Shapes

Mica Levi spiller på støvsuger. Og på hjemmebyggede instrumenter hun opkalder efter sig selv. Det lyder meget sjovt, ikke? Det er det også, og det kan paradoksalt nok vise sig at være en ulempe for Mica Levi alias Micachu. Der er nemlig fare for, at hendes debutalbum bliver gennemlyttet et par gange og derefter rost som et spøjst indslag.

Men for Micachu og hendes backingband er den aparte instrumentering et middel snarere end en gimmick. Og hvor såkaldt ‘eksperimenterende pop’ ofte er mere form end indhold og kan lyde tilfældigt sammensat, er den Matthew Herbert-producerede ‘Jewellery’ gennemsyret af en sans for den gode komposition.

Micachu holder sig på intet tidspunkt til en traditionel vers/omkvæd-skabelon men kalder selv sin musik pop. Måske på grund af den enorme melodiøsitet der løber gennem arrangementerne, og som forstærkes af hendes karakteristiske, smukke og androgyne stemme, der er et instrument i sig selv. ‘Calculator’ og den forrygende ‘Eat Your Heart’ kunne være signeret Damon Albarn, hvis han skulle lave ‘Parklife’ anno 2009. Og ‘Just in Case’ er bare ski-de-fedt.

Ved man ikke på forhånd, at Micachu finder flere instrumenter i køkkenskabet end i musikforretninger, kan man sandsynligvis heller ikke høre det. Ligesom man ikke kan høre, at den 21-årige brite er klassisk uddannet, komponerer for London Filharmonic Orchestra og desuden distribuerer grime-mixtapes i Londons undergrund. Der er god grund til allerede at glæde sig til næste udspil herfra.