The Fine Arts Showcase

Det Malmø-baserede band The Fine Arts Showcase bidrager ikke ligefrem med noget, verden ikke har hørt før på deres nye, fjerde album. Svenskerne der, ikke mindst i kraft af frontmanden Gustaf Kjellvander, har høstet meget ros specielt i hjemlandet, er denne gang desværre sunket ned i en omgang middelmådig og temmelig forudsigelig radiorock, der ikke bider nævneværdigt fra sig.

De ti sange er fælles om at være ualmindelig storladende og ikke mindst pompøse, både i komposition og produktion. Men det er som om, det hele klinger temmelig hult, og som om klicheerne får lov til at dominere. Kjellvanders vokal er i den forbindelse ikke til særlig meget hjælp, da den fremstår nærmest hysterisk korrekt og ikke ligefrem bidrager med et personligt twist.

Bedst fungerer det på ‘Lovesick’, der lyder som et ekko fra 80’ernes mørke, og på ‘London, My Town’, hvor Kjellvander tager afsked med den by, han selv har været indbygger i men ikke længere kan mærke sig selv i. Men som helhed er ‘Dolophine Smile’ en småkedelig og aseksuel affære, som måske på ydersiden fremstår lækker og indbydende, men som forbliver en kedelig og ikke særlig forførende oplevelse at tænke tilbage på.