The Horrors

For et års tid siden havde jeg fornøjelsen af at anmelde canadiske Born Ruffians’ album ‘Red, Yellow and Blue’. Og grundfarver er åbenbart det nye sort, for nu har også engelske The Horrors kastet sig over dem på deres andet album ‘Primary Colours’. Men hvor farverne hos Born Ruffians blev rørt sammen til frimodig indierock, er det et anderledes tungsindigt lydlandskab, de fem knøse fra Southend maner frem.

Hypen omkring The Horrors’ debutalbum ‘Strange House’ var enorm tilbage i 2007, godt hjulpet på vej af et gyserkoncept der var ført igennem i såvel lyd og musikvideoer som det hyperstylede look med sort eyeliner og mascara, der ses på coveret til debuten. På coveret til ‘Primary Colours’ er gruppen til gengæld afbildet helt sløret, og det kan ses som et signal om, at gruppen nu ønsker at lade musikken tale for sig selv.

Og det er en rigtig god idé. For de ti numre, som er nådesløst produceret af Geoff Barrow fra Portishead, er en opvisning i moderne postpunk, der nogle steder lyder hen ad Joy Division og The Cure, og andre steder støjer som The Jesus and Mary Chain. Fra åbningsnummeret ‘Mirror’s Image’ sætter ind med drømmende synthflader, til førstesinglen, den otte minutter lange ‘Sea Within a Sea’, lukker og slukker med et fængende synthtema, er man draget af den fuldstændigt kompromisløse tilgang, der stadfæster The Horrors’ status som langt mere end et engangsgys.