M. Ward – fantastiske sange var ikke nok

Den amerikanske musiker M. Ward havde det bedste udgangspunkt, da han søndag aften spillede på Astoria-scenen på Roskilde Festival: En fantastisk stemme og en stribe fantastiske numre. Men det var desværre ikke helt nok til at skabe den fantastiske koncert, man kunne forvente af et talent som ham.

Koncerten var langt fra dårlig. Faktisk tror jeg ikke, at Matthew Stephen Ward kan levere en decideret dårlig koncert med det fantastiske materiale, han blandt andet henter fra ‘Transfiguration of Vincent’ og ‘Post-War’. Han har siden 2006 udgivet seks album og etableret sig med en intim folkblues, hvor man har fornemmelsen af, at han sidder i skrædderstilling i stuen og synger sine hæse folkblues i øret på lytteren. Men den intime stemning blev ikke genskabt på Astoria-scenen.

Det startede godt. M. Ward lagde ud med med hittet ‘Poison Cup’ og spillede gåsehuden frem allerede i første nummer. Han fortsatte med en perlerække af fine numre og krydrede med et cover af ‘Roll Over Beathoven’, men den undseelige fyr klædt i t-shirt og jeans og et fire mand stort band kom aldrig i kontakt med publikum. Han sagde stort set ikke noget  og virkede en smule træt efter en Europaturné med sidste stop i Roskilde. Heldigvis kunne den middelmådige sceneoptræden ikke skygge for det hans uomtvistelige talent som sanger og sangskriver.