Slipknot – en dag på kontoret

Når Slipknot er i topform, er de en rendyrket naturkraft, der kan indtage og dominere en scene som få andre bands. Men denne aften mindede bæstet fra Des Moines mere om overfodrede løver en søndag eftermiddag i Knuthenborg Safaripark.

Udover en meget ujævn lyd, der i den grad manglede guitar, virkede hele showet en smule rutinepræget – der blev slentret lidt mere på tværs af scenen, end normalt, pauserne var hyppigere og længere, end man er vant til, og de obligatoriske stunts, som på en god dag giver Slipknot deres unikke eksplosivitet og grotesk forvrængede cirkusstemning, virkede denne aften indstuderede og stiliserede. Vildskaben og uforudsigeligheden indfandt sig kun flygtigt, og gruppen kom aldrig op at køre på alle ni cylindere.

Frontmand Corey Taylor gjorde ellers, hvad han kunne for at forsikre publikum om, at Slipknot ikke alene var enormt glade for at spille på Roskilde igen, men at vi var »the craziest motherfuckers ever«. Men ligesom med resten af showet blev de mange rosende ord desværre aldrig helt overbevisende men forstærkede blot indtrykket af et band, der leverede hvad de skulle, og hvad der kunne forventes, men som i bund og grund ikke havde meget nyt at byde på.