Grand Avenue

More is more, bestemt ikke less, synes reglen at være på danske Grand Avenues fjerde album. Store armbevægelser og stadion-poprock designet til Radio 100FM. Men det er skåret godt og professionelt. Richard Rainey, som også er produceren bag blandt andre U2, Mando Diao og Mew, har nemlig gjort det godt bag knapperne.

Nye mørke elektroniske toner indleder udgivelsens åbningsnummer. ‘Almost Gone’ lyder tilnærmelsesvist som Editors’ apokalyptiske electrorock, men det er også så meget, den danske kvartet tør bide fra sig på et album, der er sovset ind i velkendte klicheer.

Det er utvivlsomt solidt håndværk, vi har med at gøre, men de kunstneriske ambitioner skorter det på, hvorfor Grand Avenue insisterer på at skære alting ud i pap for lytteren og gå efter laveste fællesnævner. Det er som om den danske kvartet med deres eksplicitte lyd ikke tør noget lade være usagt.

Men med en solid sans for radiovenlig poprock og en referenceramme bestående af Muse, Coldplay, U2 og videre i den dur skal det nok gå for Grand Avenue. Kvartetten går med deres letfordøjelige lyd efter et større publikum end sure anmeldere, måske endda større end det danske publikum. Og fred være med det. Nogle gange ville man bare ønske, at Grand Avenue troede lidt mere på ‘less is more’-devisen.