Maskinen

Jeg synes stadig, svenskernes klubhit ‘Alle som inte dansar’ er et super fedt nummer. Desværre er det også det klart bedste nummer på Maskinens debutalbum, der skulle have været udgivet for længe siden.

Der florerede længe en mystik omkring Maskinen. Hvor mange var de, og hvem var de overhovedet? Havde de brudt de små halvandet års stilhed med et brag af et album, havde pr-stuntet næsten været DF-værdigt, men når resultatet er endt med et par håndfulde lunkne sange som ‘Aldrig vart i Malmö’, ‘Dansa med vapen’ og ‘Buffalo Blues’, kan man ikke lade være at ryste på hovedet. Kun på ‘Bränner’ er de tæt på at ramme plet.

At Bonde Do Role kigger fobi på ‘Flow Ball’ bliver nærmest perverst – det er jo super oplagt – men om der kommer noget godt ud af det? Ikke ligefrem. Det lyder fuldstændig som på brasilianernes ‘With Lasers’ fra 2007, bare mere tarveligt.

Det, der fungerede så godt på ‘Alle som inte dansar’, var dens clean lyd, der blev kombineret med et repetitivt og forbandet catchy omkvæd. På ‘Boys II Men’ er størstedelen af sangene søbet ind i alt for meget støj, især på ‘Pengar’, og det resulterer i, at det hele drukner og bliver ret så ligegyldigt. I kommer alt for sent, drenge!

Maskinen. 'Boys II Men'. Album. Universal.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af