Shearwater

Et konceptalbum om isolerede øer i Stillehavet og deres natur, dyreliv og sparsommelige antal beboere. Som om det ikke var progrocket nok, så afrunder Texas-gruppen Shearwater (hvis sangskriver Jonathan Meiburg har en fortid i Okkervil River) oven i købet sit sjette album med en triptykon om forholdet mellem menneske og natur, der blev indledt på forgængerne ‘Palo Santo’ og ‘Rook’.

‘The Golden Archipelago’ er langhåret og ambitiøs, når det er bedst og værst, og Meiburgs falsetvokal bidrager til at skabe det storladne udtryk. Den er elegant og fyldt med patos men presser også lytterens tålmodighed til det maksimale. Der hviler en stemning af noget øde og ensomt over hele albummet, og der arbejdes intensivt med at bygge atmosfærer op med fortættede pauser og hvirvlende kulminationer af klaver, trommer og korsang. Til tider bliver det rigtigt vildt. ‘Corridors’ pisker af sted som en tornado, hvorimod den afsluttende ‘Missing Islands’ er det musikalske svar på den følelse, man plejer at beskrive som ‘en klump i maven’. Og når albummet klinger ud, er man mættet.

Det kan forekomme søgt, men de panoramiske kvaliteter taget i betragtning så giver det mening, at Meiburg er uddannet ornitolog og gerne kredser om fugle i sit band, der også er opkaldt efter en fugleart. Musikken svæver hen over højder uden for vores rækkevidde og synes at skue med vemod mod en udpint natur i håb om andre tider.

Shearwater. 'The Golden Archipelago'. Album. Matador/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af