Eim Ick – soltåger af techno

Der altid spøjst at vurdere en koncert, hvor de ydre rammer og musikkens hensigt så åbenlyst kolliderer, som tilfældet var med Eim Icks minimal techno og house, hvis naturlige habitus er de sene nattetimer og ikke bidende dagslys.

Med blikket stift fæstnet på sit udstyr lignede den unge producer da også en, der trives bedst efter mørkets frembrud, men heldigvis endte de ugunstige forhold som en parentes i et fantastisk sæt af et stort talent.

Gennem knap tre kvarter indhyllede Eim Ick et begejstret publikum i sine sejt huggende soltåger af fortættet techno, der subtilt optrappede varme synths, klippede guitarstykker og vokaler afbrudt i udtalelse, så det sugede i maven og rykkede i fødderne.

Hvor især trommerne fremstår ferske i høretelefonerne, var der et anderledes format over numrene live, der blev doseret med flot sans for struktur og fungerede markant bedre i hinandens selskab.  Kontinuiteten tillod produktionerne langsomt at fremmane en følelse af diffus længsel og umiddelbar eufori, de endnu ikke skaber på egen hånd.

Og lod man øjnene glide i, var det nemt at fortrænge den ubarmhjertige sol, der truede uden for teltdugen, og i stedet forestille sig, at man stod klokken to om natten på Cosmopol, hvor Eim Ick forhåbentlig er at finde næste år.