Junip

Fem år er gået, siden José González debuterede  med sit band Junip med ep’en ‘Black Refuge’. Fem år hvor hovedpersonen og forsangeren hverken har genopfundet sig selv eller den dybe tallerken – og det smitter af på det nye udspil. Her gør den stædige hr. González fuldstændig, som han altid har gjort. Han klimprer på sin spanske guitar og synger, som var han alene med sit soloprojekt, og det lyder ikke, som om han ænser sine to bandkammerater på henholdsvis trommer og keyboard.

Det starter egentlig okay på titelnummeret ‘Rope and Summit’, hvor Elias Arayas vedholdende og synkoperede trommemønster pepper den ensformige singer/songwriter op. Og det går også fint nok på det efterfølgende nummer ‘Far Away’, selv om det er stort set det samme nummer, som det foregående. Men der efter dykker den svenske trio ned i en sump af kedsomhed, som de skvulper rundt i på de sidste to numre.

På den over otte minutter lange ‘At the Doors’ træder bandet sig selv over tæerne i en ufarlig og uopfindsom jam-session, hvor der stort set ikke sker nogen som helst form for udvikling. Ingen overraskelser og ingenting der stikker ud. Blot José der messer sagte, mens keyboardspilleren ultra-forsigtigt drejer på sine effektknapper cirka hvert andet minut. Det lyder jo meget rart, men det er ganske enkelt dræbende middelmådigt.