- Hvad bilder denne Roskilde-aktuelle artist sig ind med den albumtitel?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Tinariwen – fremragende afrikansk sirenesang
Der var dømt øjeblikkelig og hovedkulds forelskelse fredag eftermiddag på Arena, da det nordafrikanske bluesband Tinariwen spillede koncert. Det syv man store ensemble må uden tvivl være det bedst klædte band, der indtil videre har spillet på festivalen, og fra koncertens begyndelse stod det klart, at det ville blive en af den slags koncerter, hvor man ikke kunne holde op med at smile.
Jeg har sjældent hørt musik, der svingede så godt og så lækkert som den repetitive og melodiøse ørkenrock, Tinariwen diskede op med. Bandet blander delvis traditionel amerikansk bluesguitar med afrikanske trommer og perkussion, og resultatet denne eftermiddag var direkte fortryllende. Man kommer simpelthen i en lykkelig og let svævende trancelignende tilstand af at lytte til gruppens musik.
Flere af numrene lød som The Velvet Underground sat gevaldigt ned i tempo. Musikken er monoton og forsanger Ibrahim Ag Alhabibs sang er nærmest messende. Men det er på den absolut fede måde. Som ekstranummer fik vi åbningsnummeret ‘Imidiwan Afrika Tendam’ fra bandets seneste album. De fem minutter det varede, er måske det mest medrivende og livsbekræftende, jeg indtil videre har hørt på årets festival.
Koncert.