El-P

Indie-kongen El-P har på sin egen mærkværdige måde markeret sig som en af hiphoppens vigtigste skikkelser de seneste 15 år. For mange er han ligefrem indbegrebet af indie- og indholdstung hiphop. Når El-P rapper (eller råber) kræver det, at man tager stilling til tingenes tilstand – og når han producerer kræves der opmærksomhed for at opfange den overrumplende originalitet.

Det her er newyorkerens tredje instrumentale udspil, men det første, der lyder som et egentligt album. De bragende beats og larmende lydkollager – som i El-P’s tilfælde er ment positivt – sammenflettes i et fyrigt flow af både fremdrift og flashbacks, så det næsten kunne minde én om en litterær opbygning eller kollegerne Blockhead og DJ Shadow.

Trampende trommer, buldrende baslinjer, skrigende synths og guitarriffs, der river og flår i ens trommehinder, er med til at skabe en mørk og manisk grundstemning, som gennem alle 46 minutters spilletid tilsættes mindre åndehuller af melodiske sekvenser, skrattende sketches og triumferende klimakser.

Nogle vil nok savne El-P’s særprægede rap og skrydende salver. Men de instrumentale numre formår faktisk at fremprovokere følelser, som man skal forholde sig til, og helheden fremstår rå og ærlig. Sådan som vi kender og kun kan forestille os El-P.