The Books
Allerede på første skæring byder en new age-klingende stemme »Welcome to a new beginning«. Godt nok synes stemmen at stamme fra et meditativt selvhjælpsbånd, men det er nok trods alt ikke en tilfældig åbningsreplik fra The Books, der ikke har udgivet et album i fem år.
Dermed ikke sagt, at man ikke kan kende gode, gamle The Books. Den amerikanske duo laver stadig afdæmpet, charmerende og samplerivrig electronica, men fokus er flyttet en del fra popmelodierne mod historiefortællingerne og de mere skæve eksperimenter.
Albummet indeholder således langt flere sære collager af mere eller mindre manipulerede og opklippede, forskelligartede samples end det indeholder reelle ‘sange’. På den måde fungerer hele albummet i sig selv som en slags collage, ikke bare af små subtile melodier og forskellige beats og samples, men også af forskellige teknikker, historier, genrer og referencer.
For eksempel får vi spoken word-fortællingen om det kanin-agtige væsen Hip-Hop, en reference til William S. Burroughs og Brion Gysins ‘cut up’-teknik på ‘I Am Who I Am’, en optagelse af Gandhis tale og så selvfølgelig de, også for The Books, mere traditionelle, altid fine, elektroniske popsange. Alt sammen er gjort på en den mest charmerende, og ganske vist konceptuelle, men aldrig fortænkte vis. Melodierne er gode, det er ideerne også, men først og fremmest er kombinationen beundringsværdigt udført.