Flying Lotus

Steven Ellison alias Flying Lotus rykkede op i toppen af hierarkiet inden for elektronisk musik, da han tidligere på året udgav den højt flyvende og ambitiøse ‘Cosmogramma’. Men amerikaneren hviler hverken på roserne eller i sig selv og er allerede klar med endnu et udspil, som på ny udfordrer lytteren og trækker hans særprægede udtryk i nye snørklede retninger.

Ep’en her spiller således mere med maskinelle muskler end sin meditative og (halv)melodiøse forgænger. Hvor der før var strejf af soul, stemningsfulde strygere og jazzet rytmik, er der nu en mere massiv lydmur, hvor beskidte blips, computerlyde, forvrængede fløjter og skurrende synths ledsager de stramt programmerede beats.

‘Time Vampires’ og ‘Camera Day’ bygger bro mellem udgivelserne med sine elementer af wonky hiphop-rytmer. Til gengæld går ‘Clay’ med sine mudrede motorlyde, ‘Kiel You Co-Worker’s arkadeagtige drum’n’bass og ‘Physics For Everyone’s ildevarslende sirener og frenetiske lydinferno linen ud og river og flår i øregangen.

Det er faktisk forbavsende funky og formår samtidig at fremstå som en mere helstøbt og homogen enhed end ‘Cosmogramma’. Det er så også på bekostning af de små, skæve detaljer og den kosmiske karisma, vi kender fra Flying Lotus. Men kosmonauter er vel også eventyrere – og ingen kan i al fald kalde det kedeligt.