Atmosphere

Rapduoen Atmospheres dobbelt-ep er en ujævn affære. Rapper Slug og beatmager Ants anstrengelser på de 12 numre svinger mellem interessant nærvær og forglemmelig emo-rap. Og nogle af numrene vil sandsynligvis gå lige så hurtigt i glemmebogen, som det har taget duoen at lave dem.

Formlen på ep’en er i hvert fald enkel. Det er simpel trommeprogrammering fusioneret med klaver og bluesguitar, som danner baggrund for Slugs minutiøse beskrivelser af dagen og vejen. Det lyder fint, og den organiske lyd klæder ofte fortællingerne rigtig godt, men som lytter sidder man tilbage med uindfriede forventninger og gentagelsens klang i ørerne.

Der mangler generelt bid og mod, selv om Slug få gange overbeviser som historiefortæller og demonstrerer sin lyriske snilde. Et godt eksempel er den snøvlende ‘Scalp’, hvor Slug i dialogisk form elegant iscenesætter et hverdagsdrama.

Det fungerer klart bedst, når de holder sig fra at ville frelse verden, som på den småpinlige samfundskritiske reggae-misforståelse ‘Americareful’ eller den trivielle ‘Freefallin’. På enkelte numre smelter musik og historie dog sammen i en fuldendt helhed, hvor Atmosphere viser deres talent for at lave god, gedigen og uprætentiøs hiphop om kærlighed og livets store spørgsmål. Men i denne omgang er luften fra Minnesota mere varm end frisk, og der er ikke fare for at blive blæst omkuld.

Atmosphere. 'To All My Friends, Blood Makes the Blade Holy: The Atmosphere EP's'. Album. Rhymesayers/VME.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af