Lower Dens

Jana Hunter. Ikke et navn der klinger bekendt i danskeres øre. Men det burde det. For ud over at være kendt som guitarist for Devendra Banhart og CocoRosie har kvinden fra Baltimore udgivet to album i USA, der med sin avantgardistiske folk og country har fået smidt lovord efter sig. Nu har hun dannet bandet Lower Dens, og som musikalsk overmaestro har Hunter begået et eksperimenterende album, der med sin blanding af shoegazer og postpunk taler ærligt til sjælen og melankolien.

Det er den eftertænksomme følelsessmerte fra The xx, råheden og den øreflænsende hæse PJ Harvey-vokal og overgangene mellem kontante guitarlussinger og blide, sagte melodistykker, der er destilleret ned på ‘Twin-Hand Movement’s 39 minutter. Alle medlemmer af Lower Dens er hamrende dygtige musikere. Det høres ikke kun i kvalitetssikre numre som ‘Rosie’, ‘Truss Me’ og ‘Plastic & Powder’, men også i den holdbarhed albummet har helt ned i de små detaljer.

Jana Hunters hviskende, rå og maskuline stemme pakkes ind i et evigt rastløs lydbillede, der vuggende, kontrastfyldt og med nerve hiver lytteren ind i et introvert og inderligt rum. Guitaren er albummets diktator, og med en usvigelig sikkerhed folder bas, trommer og Hunters vokal sig ind i en varm, knitrende og imødekommende samhørighed, der giver lydbilledet dynamik, nærvær og dragende kvalitet.

‘Twin-Hand Movement’ råber ikke på opmærksomhed, og indimellem bliver den sagte stilstand også for ulidelig. Alligevel stråler Lower Dens høje musikalske niveau og melankolske nerve så kraftig, at det er i længden er svært ikke at blive overmandet.

Lower Dens. 'Twin-Hand Movement'. Album. Gnomonsong.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af