Mimas

En sjov fisk er, hvad århusianske Mimas er. De vælter sig ikke ligefrem i hype herhjemme, men alligevel lader de egentlig til at klare sig udmærket. Nu er de således, efter debuten i 2008, klar med deres andet album, der har fået titlen ‘Life Jackets’, og resultatet er en finurlig hybrid af forskellige inspirationskilder.

Det ni numre lange album er nemlig på sin vis en omgang standardiseret indie, men alligevel er det umuligt ikke at bide mærke i nogen af de ganske karakteristiske træk, der er at finde. For eksempel leder det repetitive element i sange som ‘La Moustache Formidable’ og ‘Touring the Riot Scene’ unægteligt tankerne hen på Foals. Og så er der frontmand Snævar Njáll Albertssons kække vokalføring, der lyder som en blanding af Why?-forsanger Jonathan Wolfs halvt rappende, halv syngende stemme samt en mere drenget, råbende version, som man finder hos snotnæsede skaterrockbands.

Desværre får ovenstående letgenkendelige karaktertræk også en god del af sangene til at fremstå som relativt uindbydende. Og eftersom de småtørre melodier heller ikke er helt nok til at løfte de ellers udmærkede kompositioner, hvor blæsersektionen må siges at være det mest spændende touch, ja så gør det slutteligt ‘Life Jackets’ til et album, der bestemt er værd at lytte til – men så heller ikke meget mere end det.