oOoOO

Okay, indrømmet: Det kan godt være, Christopher Greenspans bandnavn er lige lidt for witch/haunted/drag/whatever-agtigt konceptuelt. Men på den anden side så er oOoOO vel meget lig den lyd, som spøgelser eftersigende skulle lave. Og med det har den unge gut fra San Francisco i hvert fald ramt plet. Så synes du ikke, Salem og slænget er mørkt nok? Look no further. oOoOO’s selvbetitlede debut-ep er popmusikalsk tungsind i slowmotion, og lader du først de dystre toner invadere dit sind, forlader de ikke hjernebarken foreløbigt.

oOoOO’s seks numre lange ep er efter Balam Acabs debut den blot anden udgivelse på det nye Triangle Records, og selv om der selvklart er ligheder, skal diverse artister ikke sættes i samme bås, bare fordi de er til slæbende beats, nedbarberede r’n’b-grooves og musikalsk sortsind. Her er der nemlig i den grad tale om at lave dansemusikken downtempo. oOoOO har bag sine dybe synths en fremragende popsans, og til tider kan man virkelig mærke den underliggende disco, selv om det hele umiskendeligt er søbet ind i golde trommemaskiner og Greenspans gotiske æstetik.

‘Hearts’ er med sine funky guitar-stykker, fjerne kvindevokal og superbe groove et muligt højdepunkt, men også den ulmende ‘Sedsumting’ og den crunkede ‘Burnout Eyess’ rammer plet. For ikke at tale om den etnisk klingende slowburner ‘Mumbai’. Ja ok, I ved nok efterhånden, hvor jeg vil hen. oOoOO vil overtage dine sanser, og jeg vil råde dig til at makke ret. Konceptuel overflod eller ej.