Lambchop – søvndyssende hyggeonkler

Kurt Wagner, forsanger i det amerikanske band Lambchop, har en fantastisk beroligende og varm vokal. Vi snakker Thomas Winding-sprødhed tilsat meget sart og fint guitarfingerspil. Sammen med sine seks bandkammerater er Wagner taget på turné med bandets ‘Is a Woman’-album fra 2002. Personligt havde jeg hellere set, at de havde valgt et andet album (‘How I Quit Smoking’ for eksempel) eller i det mindste spillede numre fra hele karrieren, men valget er altså faldet på den meget tyste, underspillede og pianobårne ‘Is a Woman’.

Af samme grund var der stillet stole frem i salen. Så kunne publikum sidde med et glas rødvin og benene overkors, mens de lyttede til behagelig og meget, meget lavmælt musik.

Bandet åbnede med ‘The Daily Growl’ og Wagner lagde selvbevidst ud med linjerne »Thought I felt a chill«. Så var man ligesom inde i varmen, og stemningen var lagt. Herfra gik det ellers stille og roligt vuggende fra sang til sang, og – overraskende hurtigt desværre – indfandt kedsomheden sig.

Problemet med de fleste af sangene på ‘Is a Woman’ er, at de ikke Lambchops bedste. Melodierne er umulige at huske fra hinanden, meget lidt bider sig fast, og arrangementerne er pæne og bløde på grænsen til det søvndyssende og muzak-agtige.

Højdepunktet på albummet, titelnummeret, var også et højdepunkt til koncerten. Desværre var den helt udsøgt delikate reggae-outro med refrænet »Is a woman, write this down« blevet sløjfet for en mere traditionel og langt fra lige så afvæbnende, skæv og bevægende afslutning.

Som ekstranummer fik vi, ligesom i Vega for to år siden, et cover af ‘Give It’, der gled over i Talking Heads-klassikeren ‘Once in a Lifetime’. Det fungerede fint men kunne ikke slette helhedsindtrykket af en lidt kedelig aften i selskab med et kompetent band, der nogle gange kan være nogle gevaldigt vattede og søvndyssende hyggeonkler.