Console

Får navnet Martin Gretschmann en klokke til at ringe? Nej? Det tænkte jeg nok. Det burde tyskerens band The Notwist og projektet 13&God dog, og Gretschmann har ageret som førstnævntes elektroniske altmuligmand siden sin tiltrædelse i 1997. Der har dog også været tid til det kollektivistiske sideprojekt Console, men Gretschmann har denne gang taget kompositionerne i egen hånd, igen med vokalassistance fra sangerinden Miriam Osterrieders.

Det virker dog desværre som om, at ideerne og specielt nerven på ‘Herself’ har forladt Consoles gennemgående ambiente elektroniske univers, hvor en poppet kant flere steder også har sneget sig ind. Problemet er bare, at de mere tilgængelige numre ganske enkelt er for kønsløse og ligetil, mens de ambiente kompositioner mangler indlevelse og sjæl.

‘A Homeless Ghost’ lyder som en blanding af Zero 7 og kedelig europop, der i den grad mangler produktionsmæssigt spræl, og at Osterrieders’ vokal er mere end anonym, gør ikke det bedre. Den etnisk-inspirerede ‘Cutting Edge’ er dog herligt udfordrende, og ‘Her Eyes’ er et glimrende eksempel på ambient dance med svævende synths og et fængslende, minimalt beat. Her stopper det så også, for numre som ‘Upon’, ‘Dropped Down’ og ‘Bit For Bit’ er kedelige elektroniske ørkenvandringer, der kun i enkelte detaljer viser glimt af Gretschmanns færdigheder.

Martin Gretschmann har før medvirket i musikalske landemærker, men desværre er ‘Herself’ nok ikke det album, der slår hans eget navn fast for alvor.