Wyclef Jean
På den fem numre lange ep ‘If I Were President: My Haitian Experience’ elaborerer Wyclef Jean over sit mislykkede forsøg på at blive Haitis præsident og udtrykker med blødende hjerte sin dybeste sympati for sit naturkatastrofeplagede hjemland. Og det er i den grad pladens nerve.
Udtrykket er enkelt, men yderst effektivt: Lige dele moralsk opsang og vestindisk danseiver. Og netop denne kombination kender man efterhånden rigtig godt. Tænk bare på hans duet ‘Hips Don’t Lie’ med Shakira. Talentet for poppede hooks, hoftevuggende grooves pakket ind i lettilgængelig latinlyd har i hvert fald ikke taget skade af de præsidentielle udskejelser. Et godt eksempel er ‘Election Time’, hvor forholdet mellem samfundskritiske floskler, børnekor og akustisk guitar faktisk undgår at blive kvalmende. Missionen har tydeligvis været at kombinere ‘Redemption Song’ og ‘Heal the World’ med caribiske fornemmelser.
Men det hele fungerer uden tvivl bedst, når Wyclef skruer ned for ‘red-verden’-attituden og op for hiphopperen, eller snarere musikeren, for han er og bliver en dygtig mand. Tjek eksempelvis ‘Prison For the K’, hvor han rapper på créol, og ‘Earthquake’, som flot cementerer hans musikalske rødder i både Haiti og USA og hans altruistiske empati for verdens fattigdom og elendighed.
Alt i alt en solid ep, som betryggende bebuder Wyclefs tilbagevenden til musikken. Men der er intet nyt under solen.