Wolf People

Den engelske kvartet Wolf People rager desværre ikke lige så højt op i himlen, som albumtitlen ‘Steeple’ kan foranledige én til at tro. Faktisk graver de sig snarere ned igennem hjemlandets musikanaler, hvor deres blanding af hård og psykedelisk bluesrock vækker minder om 60’erne og 70’ernes England.

Med en opskrift der består af 3/5 Led Zeppelin, 1/5 Cream og 1/5 Jethro Tull, skorter det ingenlunde på fængende guitarriff på ‘Steeple’, som næsten fra ende til anden er én lang invitation til luftguitarlir. Det er dejligt simpelt og kan ved første lyt virke befriende, men i det lange løb sidder man tilbage og ønsker lidt mere.

Det hele bliver lidt for tilbageskuende og anglofilt for Jack Sharp og co., som i det mindste godt kunne have inviteret de amerikanske psych-traditioner indenfor på deres pastiche. Men det sagt, byder Wolf Peoples debutalbum på et par gode skæringer med singlepotentiale.

De huggende riff og fløjtespillet på ‘Tiny Circle’ er utroligt fængende, ligesom Jack Sharps indlevende og energiske vokal på ‘One by One From Dorney Reach’ viser et band, som måske har mere på hjerte end blot at hylde de gamle, engelske rockkoryfæer.