13 & God

Seks år efter deres første, selvbetitlede album udkom på Anticon, er 13 & God klar med efterfølgeren. Dengang for seks år siden var bandet om noget endepunktet for det toneangivende Anticon-slængs søgen efter harmoniske hybrider af indie, electronica og hiphop. Bandet var og er mødet mellem de alternative amerikanske hiphoppere i Themselves og den bløde tyske indietronica-gruppe The Notwist, og med den konstellation smeltede genrerne endelig for alvor sammen på en tilsyneladende naturlig måde.

Lige der, midt i spændingsfeltet, bevæger de sig stadig elegant rundt. Der er klare elementer af de tre genrer, men de er blandet så grundigt, at det endelige udtryk er svært at stemple med de termer, vi plejer at bruge. Her er det ikke engang som med så mange lignende parringsforsøg en indiepopsang, der afløser et hiphoptrack, inden noget tredje afløser den. I stedet er det, i hvert fald meget af tiden, The Notwists Markus Achers melankolske vokal, der henover lige dele akustisk guitar, elektroniske beats og synthprogrameringer indgår i duet-lignende strukturer med Doseones aparte rappen om emner, der også ligger langt fra de vanlige hiphop-klicheer.

13 & God er åbensindede ekvilibrister, og her jonglerer de endnu en gang helt ubesværet med normalt meget etablerede grænser. Produktionen er en anelse tynd, men albummet er en personlig og solid toer.