Julian Lynch

Med sit nye album ”Terra” har Julian Lynch begået et værk, der ligeså vel kunne have haft titlen ‘Music for Easy Living’.

Albummet emmer af grøn te og vuggende hængekøjer fjernt fra civilisationens støj. ‘Terra’ er et livstilsalbum. Et selvhjælpsværk for det moderne menneske, der higer mod en mere simpel tilværelse i eksil fra dagligdagens stress og unødvendigheder.

Musikalsk følger sangene samme formløse struktur, der ikke rigtig fører nogen steder hen. Et sagte meloditema på saxofon eller klaver slås an, en folky guitarfigur eller en baslinje sætter i gang og disse først intonerede takter holdes hele vejen igennem. Efterhånden bygges dog mere på: Spacesynth (!), mundharmonika, orientalsk percussion, stærkt forvrænget vokal, orgel eller mere soft-jazzet blæs.

Men sangene rokker sig stadig ikke ud af stedet. Julian Lynch insisterer på at blive i samme dovne mood. Temperament og udsving er altså så godt som ikke eksisterende. Det er med andre ord dronen, den bløde, slæbende vedholdenhed, der er i centrum. På den måde former albummet sig som en række lo-fi wellness-etuder, hvor roen og den meditative rejse og eskapisme er dominerende.

Er det så søvndyssende? Nja. Men vel i egen ret, for Julian Lynch mestrer kunsten ‘at hvile i sig selv’, og for den tålmodige og søgende lytter er der noget at hente i de ti beherskede kompositioner. Man savner dog lidt modstand til holismen, noget krads i det indadvendte dasende og drømmende univers.