Man Man

Den sprælske Philadelphia-kvintet Man Man har altid høstet de største roser for sine liveshows, som eftersigende skulle gå vildt for sig med krigsmaling og tilhørende attitude. Pladerne halter til gengæld lidt mere, og denne fjerde fuldlængde, ‘Life Fantastic’, bliver næppe heller den, der vil give bandet det store albumgennembrud.

Den indie- og synthrockede musik trækker sine største veksler på balkanmusikkens rytmik og instrumentering, krydret med en snert af punk. Og det bliver sgu, i al sin over-the-top-ekspressivitet, for trættende i længden. Men når man får abstraheret fra den til tider alt for ekspressive lydside, gemmer albummets største styrke sig heldigvis lige under overfladen i form af ‘Honus Honus’ underholdende og forstyrrende lyrik.

I titelnummeret støder nogle børn på skovtur på et lig, mens ‘Spooky Jookie’ på underfundig vis omhandler livet som narkoman. Generelt byder alle sangene egentlig på en god og underholdende fortælling, så hvis man kan lide sin indierock balkanificeret er ‘Life Fantastic’ uden tvivl et – og no pun intended – fantastisk album. Det kan jeg bare ikke.

Et lyrisk udklip fra ‘Knuckle Down’, hvor lemfældig sex og en nagende samvittighed byder sig til, skal I dog ikke snydes for: »And terror quits me / when you palpitate / confess directly / sadness spreads your legs / I contemplate the toll / turning diamonds into coal / travelling down this hole / throwing conscience to the wind«.