My Morning Jacket

»Det er ikke dig. Det er mig«. Vås! I tilfældet med My Morning Jacket vil jeg altså hårdnakket påstå, at det er deres skyld – ikke min. De yder ikke længere nok. Men sikken en stormfuld forelskelse vi havde for seks år siden, da de fem gutter udgav det formidable album ‘Z’. Deres forrige ‘Evil Urges’ var en noget skizofren omgang, men bød stadig på en håndfuld glimrende stunder. Seneste omgang skæringer er noget mere ensrettede, på godt og ondt, men til gengæld også en god tand kedeligere.

Selv om titelsangens veldrejede americana minder én om bandets tidligere forløste potentiale, er sange som ‘Slow Tune’ og ‘Movin’ Away’ ligeså søvndyssende ufarlige som deres sangtitler indikerer, mens ’Outta My System’ og ’First Light’ er deciderede pinlige med deres gumpetunge og melodifornærmende halbal-essens.

At jeg endnu ikke helt har kastet håndklædet i ringen skyldes to sange. ‘Holdin on to Black Metal’ er en lille genistreg, der imponerer med intelligent brug af børnekor, fængende hornsektion og drillende falset. Og så er der ‘You Wanna Freak Out’. En alternativ valsende rockvise med en Jim James, der endelig udfolder sin desperate intensitet, mens asiatiske strygerpluk og banjo- og slide- og elguitar blander blod på fornemmeste vis.

‘Circuital’ er ekstremt ujævn og derved frustrerende, og jeg ved ikke om vores i forvejen flossede kærlighed overlever denne her lussing af middelmådighed. Men måske et sjældent koncertbesøg fra de herrer atter kan sætte min sjæl i flammer.