Queens of the Stone Age – som at stikke hovedet i en bikube
1998. Det virker nærmest som at være hensat til stenalderen igen. CD-salget havde fortsat kronede dage, og rundt om i de musikalske kroge blev der stadig hvisket om grunge, britpop osv. Dengang havde den kun 24-årige rødtop Josh Homme netop rejst sig fra asken fra de nyligt opløste stoner-guder Kyuss og smidt den første samling sange under Queens of the Stone Age-navnet af sted på det selvbetitlede debutalbum – et album som Homme og co. nu har valgt at opføre i fuld længde under nærværende turné. Men holder debuten fortsat, selv om den er ved at have nået konfirmationsalderen? At dømme efter dronningernes buldrende rockbrag af en koncert i går er svaret et klart og rungende »Ja!«.
Fra bandet stilfærdig gik på scenen og uden introduktion lagde fra land med ‘Regular John’ var det som at stikke hovedet ind i en bikube (på den gode måde!), da de fem amerikanske sværvægtere efterfølgende bombarderede salen med den ene uimodståelige tungrocker efter den anden.
Publikum tog hujende imod guitarsvirpere som ‘Avon’ og ‘Mexicola’, som blev leveret uden bullshit. Josh Homme, som fortsat ligner en brysk udsmider, der ville give dig en uforglemmelig olfert for et godt ord, var i et godt lune, og undervejs fik han blandt andet indviet publikum i sin kærlighed til rutsjebaner, samt charmen ved de bommerter man begår, når man er spritstiv. Faktisk var det kun den grunge-klingende ’You Would Know’, der virkede en dateret.
Efterfølgende tog bandet imod et par publikumsønsker og kvitterede med potente udgaver af ‘Hangin’ Tree’, ‘Leg of Lamb’, ‘Burn the Witch’, en småslatten udgave af den lidt corny ‘Make it with Chu’ samt den afsluttende drønnert ‘Little Sister’, hvor der blev crowdsurfet heftigt blandt publikum.
Publikum var fortsat ikke mætte, så bandet måtte atter på scenen. Her fik vi drug-hyldesten ‘Feel Good Hit of the Summer’, hvori Josh Homme vittigt begyndte at opremse en række helseprodukter for slutteligt at udbryde »Crack! – Hell no, that’s disgusting«. Som punktum blev ‘Go With the Flow’ sendt hidsigt ud over rampen. Man kan så diskutere om man bør gå med eller imod strømmen. Èn ting var i hvert fald sikkert: Der var masser af strøm på.