Giant Sand

Howe Gelb har i 25 år styret sin musikalske vision både solo, i bandet Giant Sand og i sideprojekter uanfægtet af hvilke stile og scener, som måtte komme og og gå i mellemtiden. Forbilledligt svigtes aldrig den slingrende og rodede rootsrock, som enspænderen har distilleret ud af den bagende ørkensand fra sin hjemegn Tucson, Arizona. Dem der er fulgt med på rejsen vil være fortrolige med lyden, og hvis man mener musikken mangler fokus eller fornyelse, så har man, så som så mange har gjort i alle de år Gelb har lavet musik, komplet misforstået denne kunstnersjæl.

I nyere tid har danske musikere fra Desoto Caucus og Marie Frank været Gelbs følgesvende i Giant Sand, og de leverer en pragtpræstation her. De virker godt rystet sammen med Gelb og bevæger sig bemærkelsesværdigt naturligt i Gelbs verden af ørkenstat og mange udsving. ‘The Last One’ og ‘Spellbound’ er genuine kærlighedssange, sådan som de kun kan komme fra en aldrende kunstners livskloge hånd, mens den lange ‘Monk’s Mountain’ er nattemørk med hviskende vokal. En ny version af den ældre ‘Thin Line Man’ buldrer skramlet, mens ‘Chunk of Coal’ er en whiskey-våd piano-ballade fra en tilrøget bodega.

Ligesom alle de andre album med Gelb er dette præget af ‘hit-and-miss’, og hans ‘jeg-gør-hvad-der-falder-mig-ind’-attitude kræver tålmodighed. Men hvor er det dog smukt med en kunstner, der viser os det skønne i det uperfekte, og at musik kan være ligeså søgende og nysgerrig, som os, der lytter til den.