James Blake – brillant og bredtfavnende

James Blakes koncert i et sveddampende – og senere regndruknende – Cosmopol-telt var brillant, bredtfavnende og totalt underholdende. På uovertruffen vis miksede han sin klagende melankoli med dundrende bas, gik fra klaverballade til rave, fra klassisk dub til melankolske baseksplosioner i løbet af en uforglemmelig aften.

Koncerten startede med et skævt beat, der blev fulgt op af en – typisk James Blake – sitrende synth, der eskalerede og underbyggede hans imponerende vokalfraseringer, og da keyboardets intensitet var på sit højeste, kom det massive bastryk. Det var, så den svedne luft vibrerede i næseborene. Herfra overraskede Blake, hans trommeslager og guitarist konstant. Fra fodslæbende halvtempo stortromme, der fik folk til at nikke med nakken, til englænderen helt alene med sin vocoder-manipulerede vokal.

For eksempel da det var tid til vidunderbarnets hitsingle ‘Limit to Your Love’. Sangen muterede sig løbende fra det stille klaver og den smittende melodi til rendyrket old school jamaicansk dub med ekko på lilletrommen, massive basrundgange og delay-dryppende vokaler, der sang omkvædet. Endnu en high five til kollegerne blev det til, da han fortolkede dubsteplegenden Malas ‘Anti-War Dub’ i et trance-agtigt basrave, hvor trommeslageren kom på overarbejde i et drum’n’bass-groove. Afslutningsvis spillede Blake ‘The Wilhelm Scream’, mens tordenvejret buldrede udenfor, og man bagerst i teltet kunne se regnpytterne på jorden stige faretruende, så man måtte løbe fra koncerten, tilfreds og underholdt, i silende regnvejr.

Roskilde Festival: Se hele vores dækning