Givers

Louisiana-bandet Givers spiller krumspringende afropop fra den dybe sump. Det er catchy og sprudlende, men heller ikke videre nyt i disse dage og år, hvor Dirty Projectors og Vampire Weekend har gjort deres indtog. Albummet har en mission, og denne går da også rent igennem, specielt på åbneren ‘Up Up Up’ hvor gruppen kører hele arsenalet frem. Og det er omfangsrigt!

Bestialske guitarer hopper og eksploderer i et virvar af riffs på en bund af organisk, synkoperet worldfunk, der som det naturligste veksler i tempo og dynamik. Tilsæt 80’er-synth, orgel, 50’er-doo-wop, fløjte, håndklap, kinesisk harpe, klokkespil og masser af percussion. Det er slet ikke til at følge med.

Mest bemærkelsesværdig er vokalen, der udgøres af tre sangere, en hel del lækker ‘call and response’ og fyrrige vokalharmonier mand og kvinde imellem. Disse passager er klare og går rent ind. Specielt den ene forsangerinde Tiffany Lamson er imponerende udtryksfuld med sin tilrøgede stemme, der lyder som en hæs pendant til Victoria Legrand fra Beach House. Ikke dårligt.
 
‘In Light’ indeholder en række potente sange, men trods to mere afdæmpede numre er 51 minutter simpelthen for meget sprudleri at sluge på én gang. Kvintettens styrke er variation, men det bliver i længden også svagheden, og albummet som helhed drukner i selvbevidst og en smule enerverende ekvilibrisme. Som lytter mættes man og nøjes herefter med mindre indtag af gangen. Men de er bestemt også fine.