Lasse Boman

‘The First record’ er ikke en rigtig debut. For 28-årige Lasse Boman har været en del af den danske musikscene i mange år. Blandt andet som ankermand i Are We Brothers? På solodebuten mister Lasse sin mødom i en alkoholdrøm på Woodstock med den guitar-dominerede ‘First Time’. I en heroinoverdosis svæver han mellem liv og død med sangen ‘Let Go’. Og endeligt blæser han gennem britiske Beatles-vibes på nummeret ‘So Come With Us’.

Lasse Bomans rummelige og lækre vokal forfører, mens han musikalsk beskæftiger sig med både blæseinstrumenter, tunge basgange, guitar, trommer, og Bon Iver-synths, som hver for sig dominerer. Singlen ‘Sunshine’ har allerede været spillet på P3, og den er klart et af højdepunkterne. Som en skandinavisk udgave af The Kooks smyger en tilbagelænet og groovy bas sig om ens øregange. »You’re taking my sunshine away«, synger Boman gentagende. Desværre gør det sig også gældende på resten af pladen, der ikke har meget solskin over sig.

At Lasse Boman kan en masse ting, mærker man. Desværre vil han så meget med albummet, at man savner lidt helhed i det musikalske. Det virker som en række forskellige ep’er, der er blevet samlet på et album, hvor teksterne binder det hele sammen. En evig kærlighedshistorie. Men den dør sagte i de mange stilarter. Og så står Lasse Boman lidt forvirret tilbage med et musikalsk udtryk, der ikke er til at blive klog på. Det er en skam, for produktionsmæssigt og hver for sig er sangene faktisk rigtigt gode.