Oneohtrix Point Never

Diskussionen om nostalgi i tidens musik er med rette eksploderet. Fra at retro var den direkte vej til subkulturel kapital (hiphed), bliver der pludselig stillet spørgsmålstegn ved nostalgien. Har moderne musik svært ved at se fremtiden i øjnene?

Oneohtrix Point Never smider et nyt kort på bordet i den debat. På ‘Replica’ er han gået væk fra sine episke synthesizerrejser og har skabt en række skønne rytmiske kompositioner ved hjælp af samples. Melodierne opstår i et sammenspil mellem forskellige lydklip, alt fra klaverlinjer til ubestemmelige elektroniske hak og menneskelige stemmeudbrud. Hver for sig meningsløse, men placeret sammen som perler på en kæde danner lydstykkerne smukke melodiske overgange og en slående dynamik.

Går man tættere på, opdager man, at det er samples af reklamer fra 80’erne. Det er dog de færreste, der vil lytte til for eksempel ‘Sleep Dealer’ og tænke: »Aha! Det er samples fra en reklame for Folger’s Coffee«. Men fornemmelsen af ‘living dead’-lyde er der: Antydningen af en hyggelig melodi, et menneske der udbryder ‘ah’, og stemmer der måske engang ville meddele dig noget, men nu blot mumler uforståeligt.

Her er nostalgien ikke blot tilstede i kraft af referencen til 80’ernes forbrugerkultur, men også i kraft af selve spillet på den følelse referencen fremkalder musikalsk: En vidunderlig drømmeagtig og eskapistisk atmosfære. Det er ikke romantisk tilbageskuen, men et intelligent spil på den følelsesmæssige fornemmelsen af forholdet mellem tid og sted.