Me vs. I

»Jeg har lyst til at dø i hendes vagina«, og »Andre dyr ville spise os, hvis de kunne. De er sgu ligeglade med, hvordan vi bliver transporteret«, kan nogle tekstbidder oversættes til. Det lyder både sjofelt og halvplat, og det er det måske også. I hvert fald i tekstuniverset. Men 28-årige Mikkel Glasser alias Me vs. I formår at servere den nyligt udkomne ‘Life is a Holiday From Not Existing’ så tilpas lækkert til, at man bliver draget ind i et behageligt sensommerunivers, hvor livet er i centrum. Pladen handler nemlig om, at man aldrig må glemme at være glad og lade bekymringer tage over.

Glasser rammer en international lyd i form af en perfekt balance af klassiske singer/songwriter-elementer med masser af poppede guitarsekvenser og lækker synthpop. Specielt er ‘Brandon Walsh Syndrome’ et humørbombehøjdepunkt med et sprudlende synthbeat og rendyrkede feel-good-elementer, men også på ‘Ms. Right/Ms. Always Right’ og ‘The Invisible Air’ glimter Glasser og sender tanker i retning af det nyeste stof fra nogle af mainstream-poppens hovedkræfter.

Albummet har en fløjtende lethed over sig, og er grundlæggende et virkelig dejligt bekendtskab, men desværre vælger Glasser at tale henover musikken med sine komiske indfaldsvinkler. Det virker malplaceret. Specielt fordi han ikke behersker det engelske sprog meget bedre end Villy Søvndahl. Det gør sig især gældende på afslutningsnummeret ‘My Big Small Problems’, som efterlader en med en bittersød smag i munden.