Naja Rosa

Gennem en dannelsesrejse i Sydstaterne har yngstedamen i Koppel-flokken, Naja Rosa, opbygget sit andet soloalbum. Med motorvejsrock, texansk mundharpe og besøg på singer/songwriter-barer omgivet af Southern Comfort-drikkende cowboys har Rosa uden tvivl følt sig hjemme i den musik, hun har skabt i løbet af blot seks uger på de amerikanske veje.

På ‘Down The Highway’ og ‘Take You There’ føler man Naja Rosas kærlighed til bluesrock, mens man bliver forført til et råt og inspirerende univers. Man fornemmer endda Anisettes genetiske stemmepræg på datteren. Det gør man til gengæld ikke, når sangerinden har brug for sine saloonpauser med en række singer/songwriter-eskapader, som ganske vist bliver lækkert serveret. Det gælder for eksempel på ‘Battlefields’, hvor Naja Rosa synger om en længsel, som man aldrig kommer til at mærke på samme måde, som når guitaren og rocken dominerer.

At lave en plade på så kort tid i så fremmede omgivelser betegner den unge sangerinde selv som et sats, og sådan føles det også. Rosa har en tendens til at falde tilbage i de trygge barrammer. Det er ærgerligt, for når hun er bedst på de bluesrockede numre er hun sublim og henkastet til en dejlig amerikansk drøm. Men når hun er dårligst bliver hun fjern, decideret kedelig og svær at skelne fra de hundredvis af andre singer/songwriter-kvinder, som vrænger deres sjæl ud med en guitar på en barstol.

Naja Rosa. 'The Place I Call Home'. Album. Zewski/EMI.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af