Oberhofer

Brad Oberhofer, frontfigur i det ungdommelige foretagende Oberhofer, har på sit 21. år rykket pælene op fra kælderværelset i barndomshjemmet for at gøre karriere i New Yorks universitetsverden. Med en nyvunden selvstændighed, der arbejder for vedligeholdelsen af Brads charmerende og lettilgængelige støjpop-attitude, debuterer Brooklyn-bandet med et dynamisk, men en kende ujævnt album, der bevæger sig bredt i indiemusikkens landskab.

Den fornemme førstesingle ’Heart’ gør anledning til ægte piano-balladestemning i en baroklignende lydbeklædning og med en lyrisk front, der på uskyldig, fortvivlende vis begræder tabt kærlighed. Musikalsk placerer åbningsnummeret sig i et langt mere højtideligt og alvorsfuldt hjørne end resten af albummet, hvorimod teksterne gennemgående bibeholder temaet om livets lykkelige og mere sørgmodige kærlighedsstunder.

Den tidligere udgivne ’Away Frm U’ samt forelskelseshymnen ’Gold’ spiller fornemt om kap i kampen for at blive det næste radiohit og fungerer som bannerførere for den mere catchy del af albummet. Oberhofers teenageprægede følelsesudbrud er uden tvivl intenst charmerende, når kærlighedskvalerne konkurrerer med popglade guitarriff, men på skæringer som ’Landline’ og ’Cruisin FDR’ ender vokal og instrumentføring i en smule formålsløs ensformighed, indtil de rammer deres omkvæd på halvvejen.

På et album, hvor det er følelserne, der driver værket, er der bestemt interessante overraskelsesmomenter blandt de mere halvforudsigelige instrumentale komfortabiliteter. Men til trods for en række gnistrende ørehængere formår albummet i sin helhed desværre bare ikke at frembringe de helt store og fabelagtige musikalske uforglemmeligheder.