Neil Young & Crazy Horse

Neil Young har med denne plade udgivet ikke mindre end 34 studiealbum. Blandt disse mange værker findes nogle af folkrockens ubestridte mesterværker, som ’Harvest’ fra 1972, og mere tvivlsomme værker som eksempelvis 2009’s ’Fork In The Road’ – Mr. Young har prøvet det hele. Med ’Americana’ skriver han et nyt kapitel til den imponerende diskografi, og genfortolker gamle amerikanske folkeviser.

Bandet Crazy Horse er hentet tilbage i studiet, hvilket giver de fleste af sangene en tung og rocket lyd, som efter pladens første tre sange viser sig at virke overraskende godt til de ellers tamme udtryk og melodier som over 150 år gamle folkeviser ofte har i bagagen.

Det er voldsomt forfriskende at høre sange som ’Oh Susannah’ og ’Tom Dula’ – sange som man kender til hudløshed fra folkeskolens musikundervisning – sat i en helt anderledes musikalsk sammenhæng, alt imens Young hvæser den bundseriøse lyrik ud med vanlig inderlighed. Lige præcis lyrikkens sceneskift fra hyggelig børnesang til en gravalvorlig beskrivelse af et mørkt og brutalt Amerika gør, at man ikke kan lade være med at lytte til de mange tragiske skæbner.

Desværre for pladen er bundniveauet dog utroligt lavt. Sangen ’Get A Job’ er intet mindre end ulidelig, og der bliver uden tvivl krummet tæer på Buckingham Palace, hvis ’God Save The Queen’ en dag rammer radioen.

Selvom albummet mere lyder som tilfældig jam end et velkalkuleret studiealbum, har det med sine tekster en uimodsigelig berettigelse, og undgår, til trods for den svingende kvalitet, at blive en intetsigende rejse ind i genfortolkningsuniverset.