Specktors

Når man er i selskab med Specktors, bør det efter fire års bekendtskab ikke være nogen overraskelse, at gruppens mission og eksistensberettigelse består i at skabe lydtapetet til moderen for alle dødsdruksfester. Skulle man så også kunne få sneget et enkelt velovervejet budskab eller tre ind i de storskrydende eskapader, så er det også i orden.

Sådan var formlen på Specktors’ tre år gamle debut ’Shanksville’, og sådan fortsætter de electro-rappende og ghettotechede toner langt hen ad vejen på skive nummer to. Der er dog tekstmæssige undtagelser i form af dybere tracks som ’100 år’ med MC Ena på sædvanligt kælent, flydende omkvæd og vers, samt dobbelttracket ’Kender rigtigt mange / Høj femmer’ om hipster-miljøets genvordigheder. På produktionssiden er der flere af de simple mellemspil og outroer, der effektivt demonstrerer, at man kan få utroligt meget ud af en enkelt trommemaskine-effekt og et bassdrop.

Læs anmeldelse: Specktors ‘Shanksville’

Om Specktors er glemt om 100 år er selvsagt svært at udtale sig om, men de vil nok ikke blive husket for deres evne til at transformere deres iltre partygen til noget, der virker på sofaniveau. Dertil er der simpelthen for mange numre, der ikke på nogen måde fungerer på andet end et gigantisk anlæg og med en promille tæt på de 100.

Tracks som ’JHDAFV2’, ’Lågsus’ og ’Nu går det ned’ har det helt rigtige rowdy og bastunge udtryk, og drengene ligger rimelig tight på deres flow og rim, men der er ikke meget dybde at hente i en linje som »Hvordan kan jeg ha’ det så vildt? / Det ka’ jeg snildt / Det ord’ntlig nemt for mig at ha’ det vildt, det’ standard«

Dette er en korrigeret anmeldelse i forhold til en tidligere publiceret version, der var baseret på en forkert trackliste.