Azealia Banks

Som kvinde og biseksuel tilhører Azaelia Banks to indtil videre marginaliserede minoriteter inden for hiphop, men Harlem-rapperen står centralt i flere af tidens avantgardistiske bølger, der vil ændre det forhold.

For ud over at placere sig i et landskab af stereotyptranscenderende kvindelige rappere er Azealia også en del af den New York-baserede queer rap-bølge. Åbenlyst bi- eller homoseksuelle rappere som Le1f og Zebra Katz er ved at få momentum med en intens elektronisk rap, der lyder, som om den er ved at gøre vold på intimsfæren. Banks remixer Katz’ ‘Ima Read’, og netop ‘Fantasea’s remixes, der også tæller DipSets ‘Salute’ og Prodigys ‘Out of Space’, illustrerer Banks’ mange sider: Queer rap, rave og harlem-swagrap.

Læs også: Video: Azealia Banks i det vilde vesten

‘Fantasea’ starter faktisk relativt struktureret med en håndfuld numre, hvis gennemgående tema er titlens havfruebefolkede fantasivandland. Lydsiden er elektronisk og hurtig – den skriger ikke ligefrem på at blive rappet over. Azealias signatur-maskinegeværsrim fungerer mest som eksplosive accelerationer, ikke som centralt fokuspunkt, og der er meget tomrum, hvor beatet får lov til at være hovedperson.

Men efter det Diplo-producerede ‘Fuck Up the Fun’ skifter stilen. Mens det eksperimenterende og uforudsigelige forbliver, forsvinder de mest rapfjendske raverytmer. Højdepunkter er ‘Jumanji’ og ‘Nathan,’ der har en angrebslystig galskab: »Who want, who-who want it?«, rapper hun, og man ved aldrig, om det er et aggressivt scoringsforsøg eller bare aggressivt.

Læs også: Hent nyt Azealia Banks-track

Efter slutnumre med forsøg ud i radiopop (‘Us’) og r’n’b (‘Esta Noche’) føles det, som om Azealia Banks virkelig har prøvet alt. Og det er egentlig slet ikke dårligt. Mixtapet bliver en alt-går-legeplads, der ikke behøver at adlyde albumformatets regler.