Bomba Estéreo – energisk og kitsch
Publikum her på festivalen nyder at gå på Cosmopol og få svinget hofterne til rytmer, der ikke spilles på de danske klubber. Om de hører musikken, når de kommer hjem igen, er svært at sige. Men et navn som Bambo Estéreo var i hvert fald en selvskrevet fest, fordi de blander deres colombianske ramme og instrumentale set-up af trommer, guitar, bas og sang med historier fra hiphop, house og 90’er-dancepop.
Læs live-anmeldelse: Jack White på Roskilde Festival
Publikums taknemmelighed var heller ikke til at tage fejl af. Og taknemmeligheden gik også den anden vej, da forsanger Liliana Saumet mod slutningen glad konstaterede, at vi jo ikke kunne forstå, hvad hun sang, men åbenlyst godt kunne forstå hendes musik.
Læs også: Street Style på Roskilde Festival
Fra en mindre festlig og mere kritisk vinkel var Bomba Estéreos festopskrift dog stedvist lidt simpel. Deres house-beats var mere pumpet energidrik til musikken end et udviklende element, der kunne efterforskes, ligesom at 90’er-inspirationen af og til virkede kitsch snarere end retro-interessant. Koncerten var meget fokuseret på det energiske, hvilket desværre blev på bekostning af et mere nuanceret udtryk. Spændende var det dog, når bandet legede med tempoet og afslørede, at en melodi, der i farten lød munter, fik et melankolsk islæt, når roen lagde sig. Men når tempoet så røg i vejret igen med det festglade publikums arme, vaklede nuancerne på ny.
