Janelle Monáe – soulandroide gentog sig selv
Efter en nylegendarisk – og her på siderne seksstjernet – koncert sidste år, havde den amerikanske sangerinde Janelle Monáe fået den sjældne ære at blive inviteret tilbage til Roskilde for andet år i træk.
Det takkede hun et tæt pakket Arena for med et show, der var stort set identisk. Læg dertil gedigne problemer i starten, hvor backingbandet The ArchOchestra fik ’Dance or Die’, ’Faster’ og ’Locked Inside’, der også indleder Monáes fænomenale debutalbum ’The ArchAndroid’, til at buldre mere, end de groovede. Lyden blev senere acceptabel, men aldrig medrivende.
Læs live-anmeldelse: ASAP Rocky på Roskilde Festival
Klædt i lange læderstøvler, hvid skjorte og pompadourhår står Monáe i spidsen for et show, der er lige så stilistisk sexet, som det er velkoreograferet og professionelt. Hun er en exceptionelt talentfuld eksponent for amerikansk neosoul, og hendes konceptuelle, stærkt skizofrene pop er original og godt udtænkt. Søster har soul, og hun både trækker på og nytænker den afroamerikanske musikhistorie.
Med kun ét album under de sorte seler kan setlisten ikke varieres synderligt. Men når størstedelen af showet gentages helt ned i de mindste detaljer, har konceptet fået for meget overtag. Hvis man torsdag så den 26-årige soul-androide for første gang, virkede live-maleriet af en laber dame og bandets kollektive rævesøvn under ekstranummeret ’Come Alive (War of the Roses)’ sikkert som godt tænkte gimmicks.
Læs også: Street Style på Roskilde Festival
Men på repeat et år senere virker både de og den ellers ferme coverversion af Jackson 5’s ’I Want You Back’, som dovne idéer. Det kunne selv luftningen af det nye nummer ’Electric Lady’ ikke ændre på.
