Shlohmo – elektronisk genreanarki
Først måtte en mand ind på scenen og bede den entusiastiske amerikaner stoppe musikken. Hans time var overstået. Kort efter måtte samme mand ind og hive Shlohmo op fra publikum. Væbnet med mikrofonen var han fortsat med at begejstret publikum med skøre kommentarer.
Anmeldelsen starter med slutningen for at få det eneste kritikpunkt af vejen med det sammen: Festivalen – må man gå ud fra – lod ham ikke fortsætte, selv om en af årets mest interessante fester var i gang.
Læs live-anmeldelse: Paul Kalkbrenner på Roskilde Festival
Herfra er der kun lovprisninger. Henry Laufers Shlohmo-projekt udspringer af Los Angeles beatscene, der også tæller navne som Gaslamp Killer og Flying Lotus. Her er han kendt for at trække hybriden af hiphop og electronica i en melodiøs og drømmende retning. Sådan startede det også, mens den spøjse fyr mimede charmerende med på sine vokalsamples.
Lige så stille blev det drømmende udgangspunkt imidlertid afløst af mere dansable og uforudsigelige beatkomplekser. Et dubstep-agtigt hiphop-beat med en langsom version af Christina Aguileras vokalspor fra ’Genie in a Bottle’ afløste et footwork-klingende track og blev selv afløst af et acid house-stykke. Det muterede til en blanding af techno og hiphop, inden et rap-sample tog stemningen mod noget nyt. Sådan blev det ved med alt fra psykedelisk pop til dancehall.
Læs også: Festivaltendens: Helt i sort
På papiret ligner det noget rod, men mutationerne var så elegante, at man ofte ikke lagde mærke til dem. Shlohmo er god på plade, men live tog han sit idérige materiale til et helt nyt niveau. Publikum trippede med hele vejen.
